Til 25 års jubilæum og verdenskongres”Robotter på tur” af laboratoriet for Kunstig intelligens ved universitetet i Zürich (AI Lab) i går, lørdag, valfartede robotter, cyborgs, interesserede og robotfans fra hele verden til Zürich, lige midt i industrikvarteret, til Puls 5 støberihallen, for at se robotter fra Korea, Japan, USA og Europa. Ud over præsentationen af "stjerne"-robotten Roboy var der et verdensrekordforsøg af en gå-robot, et robotluftshow, et robotteater og rigtige filmrobotter som C-3PO, R2-D2 Terminator og Sonny fra I, Robot for entertainment. Finansieringen af Roboy skete blandt andet gennem crowdfunding, og som faste læsere af Krypten ved, donerede jeg til projektet og ville derfor se, om Dravens Tales from the Crypt-logoet, altså mit kranium, faktisk var placeret på bagsiden af den menneskelige Roboy blev.
Rolf Pfeifer, direktør for Laboratoriet for Kunstig Intelligens ved Universitetet i Zürich, opfordrede til kongressen "Robots on Tour". Han har forsket i såkaldte humanoide robotter, hvis design og funktioner er baseret på menneskers i over 25 år. Udover menneskelignende robotter forsker han også i dem, der ligner fisk eller vandmænd. De bedste menneskelignende robotter samledes i Zürich den 8. og 9. marts, og forskere fra hele verden viste, hvorfor de vil give maskiner menneskelige egenskaber. Det er der god grund til. "Fortidens robotter var for tunge og designet for meget som maskiner," siger Pfeifer. ”Vi skal gøre dem mere simple, så bliver de bedre. Vi vil bygge robotter på en sådan måde, at de kan integreres i samfundet.” Derfor kopierer robotikere menneskelige bevægelser, men også overflader og endda ansigtsudtryk, fordi naturen stadig er det bedste forbillede.
Hvis man vil bruge robotter i eksempelvis sundhedsvæsenet, må de ikke ligne gaffeltrucks. Robotter bliver allerede brugt som serviceudbydere i husholdninger og pleje. Det kan give mening at bruge sådanne upersonlige, tavse hjælpere til rutinearbejde, men de mangler medfølelse og menneskelig varme. Man forsøger at kompensere for denne mangel med højteknologiske efterfølgere til udstoppede dyr eller dukker. Sælrobotten Paro (Personal Robot) blev udviklet i Japan til terapeutiske formål og var også udstillet. Den nuttede, hvide sæl er udstyret med sensorer, der reagerer på berøring, forstår sit eget navn og imiterer sit naturlige forbillede på en bedragerisk realistisk måde. Den elektroniske nuttekammerat bruges i japanske plejehjem og er en del af aktiveringsterapien der.
Robotforskningen er i fremmarch og i dag bliver der konstrueret robotter, som man aldrig ville have turdet drømme om for et par år siden. Et kig ind i fremtiden viser, hvordan samspillet mellem mennesker og robotter kunne se ud. Robotter skal gøre vores liv lettere og, som tiden går, ligne mennesker så meget som muligt. Forskellige robotter fra hele verden har fået deres visa til Zürich, heriblandt Affeto fra Osaka og Kenshiro fra Tokyo i Japan, Kibo, Silbot, Kist og Mero fra Sydkorea og Ranger fra USA, der demonstrerede deres evner. Efter min mening manglede Asimo fra Honda og Aibo fra Sony, men de kunne bestemt ikke vise alle repræsentanter for divisionen i Zürich. Robo Soccers sørgede for god underholdning på fodboldbanen, quadrocoptere lavede et fascinerende luftshow og et robotteater sørgede for kulturel underholdning for gæsterne.
Men hvad kan disse intelligente maskiner gøre? Og hvordan håndterer vi disse maskiner? Maskiner har længe været skakspillere overlegne. Specialiserede maskiner og robotter er allerede mennesker overlegne på visse områder, og feltet vil udvide sig yderligere i fremtiden. Intelligens er en af de mest værdsatte værdier i vores samfund. Af denne grund vækker intelligente robotter også frygt, fordi de minder om science fiction, Hollywood og Terminator. Intelligente maskiner har allerede overtaget mange opgaver fra mennesker: de beregner, støvsuger eller svejser motorer sammen. De er os overlegne på mange måder, fordi de er hurtigere, mere pålidelige og billigere. Dette generer os ikke, så længe det involverer individuelle aktiviteter og specialister, men jo mere menneskelignende maskinerne er, jo mere bekymrer de os. Med arrangementet forsøgte AI-laboratoriet at adressere denne udvikling på en underholdende og innovativ måde og diskutere kunstig intelligens med et bredt publikum.
Med Roboy valgte vi en android, der fungerer som ambassadør og pioner for en ny generation af robotter, der vil dele vores boligareal med os i fremtiden og udføre nyttige opgaver. Roboy er en forskningsplatform, hvorfra folk kan lære at bygge intelligente systemer. Med en sød robot som Roboy forsøger forskerne på den ene side at dæmpe folks frygt for, at de kan erstattes af maskiner, og på den anden side kan folk se på hans eksempel, hvor langt forskningen i øjeblikket er kommet og forstå, at der er stadig meget arbejde at gøre Robotter kan lige så meget som mennesker.
Roboy involverer 15 laboratorier og 40 ingeniører, og medier rundt om i verden har rapporteret om det usædvanlige projekt. Den blev præsenteret for offentligheden for første gang lørdag. Roboys anatomi er baseret på menneskers. Den har kunstige sener og bevæger sig derfor mere jævnt. Han kan tale, genkende ansigter og har sine egne ansigtsudtryk. Roboy, på den anden side, kan ikke stå eller gå endnu. Produktionen af humanoide robotter stiller forskerne over for store udfordringer: Hurtige, blide bevægelser eller robust, fleksibel, blød hud er meget svære at genskabe.
Nogle maskinfolk på udstillingen blev dog ikke skånet for demonstrationseffekten, altså Murphys lov. Der var fodboldspillende robotter, der vippede i stedet for at sparke – selvom de nok var baseret på menneskelige forbilleder, som foretrækker at vælte ukontrolleret, når det kommer til pølse. Der var også modeller, der strejkede fuldstændig på grund af et teknisk problem, hvilket viste, at ikke alle børnesygdomme er elimineret.
Roboy-forskningsprojektet ved Artificial Intelligence Laboratory ved Universitetet i Zürich var også dybere i sin vorden end forventet. Efter omkring ni måneders byggeri ønskede de at sende deres arbejde hen over messeområdet på en lille cykel lige i tide til starten af "Robots on Tour" - men i disse dage sidder maskinen mest på en platform i stedet for en sadel og laver et par fjernstyrede håndbevægelser. "Vi ville have været nødt til at tilføje ekstra muskler til hans ben. Det havde vi simpelthen ikke tid nok til,” siger tekniker Serge Weydert. Et andet stort og uløst problem er energiforsyningen: Robotten har hidtil været afhængig af en ekstern strømkilde. Ikke desto mindre var det meget interessant at følge Roboys udvikling, og som lovet var kryptens logo, det lille kranium på Roboys ryg, synligt, som billederne beviser. Alt i alt var arrangementet meget vellykket. På trods af de lange ventetider på adgang til “Robots on Tour” var arrangementet åbenbart helt udsolgt, det var yderst interessant at se, hvad den nuværende teknologi er i stand til, og hvor langt forskningen er nået i disse dage.